Jeg har siden været ti år været med til skrivekursus mindst en gang om året. For snart to og et halvt år siden var jeg på Østerskov Efterskole, hvor de havde et skrivekursus, hvor man boede på skolen i 5-7 dage. Og Mette Finderup er underviseren.
Det her er en firkant med fire overskrifter, som man ligger mere eller mindre vægt på som forfatter: Tid, sted, verden, fakta Plot Sprog, sanser, konstruktiv Personer
I boksende står der også nogle forslag, så man kan danne sig en ide i hovedet. Det som er meningen er, at man skal kunne ligge en nogenlunde balance på dem alle fire. Fx skal dit plot ikke være så meget i sigte, at dine personer bliver som papfigurer. Det betyder dog ikke, at du ikke må ligge mere vægt på din plot end de tre andre, man skal bare finde sig en balance der holder.
Ved hjælp af de fire, kan du sådan cirka se, hvor du selv er, ved at gøre så ledes:
Så cirkler. Den øverste til venstre er tid, sted, verden, fakta. Den øverst til højre er plot; den nedenunder er personer. Den sidste fjerdedel er sprog, sanser, konstruktiv. Så det er teknisk set bare den ovenover, bare uden skrift, og i stedet for firkanter er det cirkler
Næste step er så at sætte krydser, hvor man mener man ligger.
Her er et random eksempel:
For så at forbinde dem:
Også kan du se den firkant, du er indenfor. Så er udfordringen så, at prøve at trække i de andre, så den måske ser sådan her ud:
Det er sådan set fidusen. Det er en metode til at kunne se, hvordan du - eller hvis du er underviser, dine elever - dømmer dine skriveevner, og hvad man ligger mest vægt på.
Den sidste ting jeg skal fortælle om, er de to forskellige slags fælder, man kan falde i. De bliver kaldt pigefælden og drengefælden. (Det skal siges, at vi lærte meget mere, men tænkte at det kan gemmes til på et andet tidspunkt)
Pigefælden:
Pigefælden er, når man bliver ven med sin hovedperson. Sine venner vil man helst ikke gøre ondt, så man er så venlige og søde mod dem så muligt. Og så kan historien hurtigt gå hen og blive meget kedelig. På denne måde kan man hurtigt gå hen og lave en Mary Sue som hovedperson. En Mary Sue er en person, som er perfekt. Lad mig give et eksempel:
Der er den her pige med langt, lyst hår, og hun er pæn, men ikke alt for pæn. Hun bor sammen med sin mor og sin far og sin lillesøster og måske også hendes hundehvalp. Men så en dag skal familien flytte, og pigen skal starte i en ny klasse. Heldigvis er hendes klassekammerater rigtig venlig og i mødekommende. Senere holder de en fest og længere inde i historien, får hun ham den sødeste og pæneste dreng i klassen som kæreste og levede lykkeligt til sine dages ende.
Forfatteren har allerede tabt læseren inden andet kapitel. Derfor skal man, hvis man tit lander i pigefælden, lære at være ond ved sin hovedperson. Det er ikke noget at skamme sig over - selv Mette Finderup gør det endnu.
Hvis man nu tager den her klassiske ide og spørger sig selv: "Hvordan kan jeg gøre livet surt for pigen? Jo, hun har det der pæne, lange, lyse hår. Hvad nu hvis pigerne i klassen klipper det af på grund af misundelse?" eller måske "Hun bliver jo kærester med ham der fyren. Hvad nu hvis vi finder ud af, at han har tre andre end hende?" eller "Hvis nu at der ikke var en fest? At det var en snydefest, og at adressen førte hen til et hus, hvor der bor en sur, gammel mand?". Man skal virkelig lave de her vendepunkter, overraskelser, plottwist for at kunne skabe noget spændende.
Drengefælden:
Drengefælden er, når man får en ide og så en ide mere og en ide mere og bare stabler og stabler og stabler dem oven på hinanden, så man til sidst ikke kan styre sin historie. Også ved man til sidst ikke hvordan historien skal ende, så den får typisk en af følgende slutninger: Slut så man kan se, at nu er den slut, eller Også døde de alle sammen eller Det hele var bare en drøm. Lad mig give et eksempel:
Der er den her dreng, som går til fodbold. En dag har han glemt sit fodboldtøj, og da han kommer tilbage igen, skal han igennem skolen. Og skoler kan godt være sådan ret uhyggelig, når man går der om aftenen. Pludselig kan han høre skridt bag ham. Det lyder slæbende og drengen gemmer sig i et skab. Han ser, at det er pedellen. Pedellen er blevet til en zombie, som vil spise ham. Drengen undslipper med nød og næppe, og han når hjem igen, hvor han opdager, at hans forældre, lillebror og kat er også blevet til zombier. Han finder hurtigt ud af, at hele byen er blevet til zombier, undtagen ham selv, og tager derfor af en eller anden grund ned på kirkegården, hvor han bliver mødt af zombier og vampyrer og varulve og skeletter, og de vil alle sammen spise ham. Pludselig kommer der en ufo og suger ham op. Her bliver han mødt af en portal, han går igennem, og han lander i en ork verden. Og alle orkerne vil spise ham og...
Og det bliver et kaos! Der er ingen handling, intet plot, i den her historie. Bare ide på ide på ide på ide på ide på... og der er ingen rød linje igennem den. Derfor skal man lære at begrænse sig. Fint, hele byen er blevet til zombier, det er en zombiehistorie, så derfor passer de der vampyrer og varulve og skeletter og den der ufo ikke så godt. Fyld noget andet på, som hvordan overlever hovedpersonen? Er der andre overlevende? Findes der en kur? Og så videre.
Det hedder drengefælden og pigefælden, fordi det typisk er pigerne der falder i pigefælden og drengene i drengefælden. Det betyder dog ikke, at piger ikke kan falde i drengefælden og drenge i pigefælden. Man skal dog være opmærksom og gøre sit bedste og prøve at have alle de fire punkter fra tidligere, begrænse sine ideer og være ond ved sin hovedperson.