top of page

Fulde navn: Maalik Tayyib Shams Al-din. Han har ikke et efternavn, da der kan jo ske det, at sultanen bliver slået ihjel, og vedkommende der har slået dem ihjel, så får titlen som den nye - og at skifte efternavn hele tiden er rimelig upraktisk.

Alder: 42 år gammel-ish

Køn: hankøn

Væsen: menneske

Status og arbejde: Sultan af Bariya

Udseende: Maalik er en høj, køn mand med meget mørke øjne og et flot fuldskæg. Han har meget mørkebrunt hår klippet i en kort frisure, der altid er pænt sat, især hvis det er i offentligheden. Han går altid med en tynd trøje på, da han er sultan og skal vise sig fra sin bedste side altid. Det er i hvert fald sjældent at se ham uden. I offentligheden har han også en smukt besmykket turban viklet om hovedet.

Personlighed: Det tager et stykke tid at lære Maalik at kende, men man vil hurtigt finde ud af, at han er opfindsom og charmerende. Han er en intelligent mand og ved mange ting, og har en fantastisk evne til at se et dilemma fra flere sider og tænke filosofisk og i etik og moral. Selvfølgelig er han også nådig, humoristisk og samarbejdsvillig. Dog skal man også tage i betragtning, at han også er dominerende og altid har en måde at gøre tingene på. Det meste går i rutiner, så han kan holde styr på dagligdagen, da han har brug for, at tingene er rimelig nøjagtige for at kunne fungere til hverdag (det består dog mest af sådan noget som, at han står op på det præcise tidspunkt om morgenen, spiser på de helt samme tider og går i seng samme tidspunkt hver dag). Hans nøjagtighed er han meget kendt for, og det er næsten lige før, at han ikke behøver et timeglas/ur for at vide, hvad tid på dagen, det er.
Maalik er dog meget venlig og høflig og har yderst respekt for andre mennesker. Han kunne aldrig finde på at diskriminere andre (med vilje) og tænker altid over sine ord, før han taler, da han helst ikke vil sige det forkerte og stille sig selv, sin familie og sit land i et dårligt lys. Hans sociale færdigheder er veludviklet, og han ved, hvordan man taler til diverse folk indenfor deres statusser. Ligesom alle andre har han stor respekt for kvinder og gør altid sit bedste for at tilbringe cirka lige lang tid med alle sine hustruer, så de ikke føler sig snydt eller glemt. Han er en travl mand, men har efterhånden fundet ud af sin vante gang og prøver at balancere det hele, så godt han kan - hvilket er gået hen og blevet ret så godt.
Ingen er perfekt selvfølgelig, og Maalik har også en række fejl at håndtere. Han er rimelig pylret omkring sine børn og sin lille niece og værner om dem, som en drage værner om sit guld. Han er jo en fornem herre, og han er vokset op med en meget præcis holdning til tingene, så han er nok ikke så åben over for fremmede forslag, men tager altid tingene ind i sine beregninger, da han jo gerne vil det bedste for sit land. Det handler mest om, hvor gode argumenter og begrundelser du har - jo færre, jo mere tilbøjelig er han til at have et negativt syn på dit forslag. Han går rimelig meget op i at udgøre så lidt vold så muligt og prøve at holde alting på en fredeligt niveau, hvilket ikke altid ender så fredeligt, som han ville ønske. Når man en sjældent gang kommer til at træde ham meget hårdt over tæerne, så han kommer op i det røde felt, kan han være noget så skræmmende at høre og se på.

Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Hans beskyttende og lettere pylret væremåde omkring sine børn, hans respekt og høflighed over for alle. Det tøj han nu altid går i.

Baggrundshistorie: Før Maalik var sultan, var hans mor sultan, og derfor voksede han op på paladset med mange fædre. Han havde aldrig før fået undervisning som sultan, eftersom det var meningen at hans storesøster skulle have været sultan, men da hun døde i barselssengen, var det ligesom ikke en mulighed. Derfor blev Maalik jo den næste i rækken og måtte derfor gennem et lettere hurtigt kursus, så det gik lidt stærkt, så han måtte have en del visirer fra start af. Han blev gift første gang som attenårig og blev gift igen for kort tid siden og er nu forlovet endnu en gang. Derudover har han en del børn og regner med, at han kan bevare freden ved hjælp af sine visirer og de mange repræsentanter, der nu er til stede.

Seksualitet: Heteroseksuel

Religion: Rhana/Enkoro-religionen eftersom at det skal han, ellers ville han nok ikke være sultan, så simpelt er det xD

Andet: Han er hyggelig, og jeg har planer, nu er I advaret xD

RELATIONER:            ,           ,               ,         ,

Fulde navn: Yong-Ui Pi Eun-Jeong. Eun betyder “sølv”, mens Jeong betyder “køn/nydelig”. Hun havde ikke et efternavn, før hun blev gift med sin nuværende mand.

Alder: Eh... omkring 24 vil jeg skyde på, hun er ikke helt sikker xD

Køn: hunkøn

Væsen: Jorōgumo

Status og arbejde: Hun er hustru til Ove’s kommende repræsentant, men jeg ved ikke, hvor meget hun arbejder. Jeg tror, at hun hjælper sin mand med blandt andet papirarbejde også videre, fordi hun har øje for sådan noget.

Udseende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eun-Jeong har et køligt udseende, hvilket består af meget langt sort hår, der går hende cirka til hofterne. Det er blankt og klippet meget lige og skarpt, så det ser ud som om, at det er skarpt nok til at kunne skære. Hun har utrolig mørkeblå øjne, der minder om et mørkt hav i uvejr, også er hun rimelig bleg, noget i retningen af porcelænshvid. For at få hende til at se mere imødekommende ud er der tjenestepiger, som maler hendes læber røde og optegner hendes øjne, så de ser større og mere uskyldige ud. Derudover giver de hende også en svag lyserød på kinderne for at give hende en lille smule glans og varme. Hun er ikke højere end 1,64Hun går for det meste i ildevarslende rød og en fin lyserød, men hun foretrækker helst at gå i en mørk dybblå, sølv og/eller sort.
(Billedet er bare til at give jer en vibe af, hvordan hun ser ud, så det måske bliver lidt lettere at forestille sig xD)

Personlighed: Eun-Jeong er nok en rimelig kølig kvinde og kan godt virke fjern og hård, men det har blandt andet noget at gøre med, at hun ikke rigtig forstår menneskelige følelser, da hun jo teknisk set er en edderkop, men hun gør sit bedste. Hun er en født leder, som er striks og hård, men har en karisma og en selvtillid på en måde, som samler folk til et fælles mål. Dog i modsætning til mange andre med disse egenskaber, er hun karakteriseret ved ofte at være nådesløs i sin rationalitet. Hun bruger sin drive, beslutsomhed og skarpe hjerne til at opnå det, hun har sat sig selv for. Hun er meget stålbevidst og ved, hvad hun vil have og ikke vil have.
Eun-Jeong har en enestående evne til at tænke strategisk og holde et langsigtet fokus, mens hun udfører hvert trin i sine planer med beslutsomhed og præcision - og det behøver ikke at være store planer, det kan være noget så simpelt som, hvad hun skal lave den dag. Hun har stærke visioner og er god til at beskrive og forestille sig ting. Hendes viljestyrke er stærk, og ved hjælp af denne får hun altid afsluttet ting, hvor andre måske havde givet op og kastet sig over andre ting. På den anden side kan man så sige, at når hun ikke altid forstår menneskelige følelser, har hun problemer med at gå i andres sko og forestille sig, hvordan de har det.
Når det gælder forhandlinger, debatter og lignende, er hun meget kendt for at være dominerende og direkte ubarmhjertig og nådesløs. Det er som sådan ikke, fordi hun er kynisk eller ondsindet - det er mere, at hun nyder udfordringen, går efter at vinde og at være den snedigste. Hun nyder især at tvære sin modstander ud og vise, at hun er langt mere intelligent end vedkommende. Hun kunne aldrig drømme om at sige nej til en udfordring, og da slet ikke at /tabe/ en udfordring, uha, nej da (og hvis hun taber, ender det som regel med, at hun spiser sin modstand... hvad? Jeg sagde ikke noget xD). På den anden side hvis hendes modstander formår at give hende intellektuelt modspil, en modstander som kan handle med en præcision og kvalitet, der matcher hendes egen, får vedkommende hendes respekt, da få (hvis da overhovedet nogen) har formået at gøre det. Det handler for det meste om hendes sikkerhed og hendes styrke, så hvis hun nogensinde skulle teame op med nogen, har hun en særlig evne til at spotte andres talenter. Nogen vil nok kalde det egoistisk, nedladende og arrogant, at hun tænker på sig selv, men hun mener, at det viser hendes styrke og hendes respekt for andre væsner.

Derudover har hun også med at italesætte andres fejl med en kølig ufølsomhed, der har det med at få hende ind i nogle problemer.
Grundet hendes sociale natur, er Eun-Jeong distancering fra sine følelse meget offentlig, og mange bliver hurtigt klar over, at hun ikke forstår menneskelige følelser. Så hun forstår for eksempel ikke romantiske følelser, men finder de følelser hun har for sin mand mere som en slags fascination og respekt, da hun ikke helt forstår det med at kunne holde af en anden person på sådan en måde. Herudover forstår hun heller ikke ineffektivitet, inkompetence og dovenskab, og mennesker der viser disse følelser for hende, finder hun dumme og uinteressante - ja, nærmest provokerende. For hende er det nærmest et tegn på svaghed at vise følelser, og med den tilgang er det nemt at få venner. Hun er ikke så god til feedback og komplimenter, men hun gør sit bedste - både fra hende til andre, men også fra andre til hende.
Eun-Jeong går meget op i sin ære og især i sin families ære, ligesom de andre på Klashila - er der nogen, som gør hendes søstre ondt, så tager hun hævn. Hun har det med at blive rimelig aggressiv, når nogen gør noget for hende, hun ikke har bedt om og bliver let tirret. Det hjælper heller ikke, at hun ikke rigtig føler sig komfortabel i sin menneskeform og bryder sig ikke altid om at blive set på, som om hun var et stykke kød.

Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Hendes smukke, kølige ydre. Hendes aggressive tilgang til tingene, og at hun ikke altid forstår menneskelige følelser.

Baggrundshistorie: Eun-Jeong kommer fra en klan af edderkopper, der bor i en af Klashilas skove tæt på en flod, hvor de plejer at drukne deres bytte, inden de æder dem. De har bare levet deres liv og gjort, som det har passet dem og har mest levet i skyggerne, da de ikke bryder sig så meget om sollyset. Så en dag lokkede Eun-Jeong en mand med sig ind i skoven for at fange ham i sit spind, drukne ham og æde ham. Dog da hun havde ham i et fast greb, hævet foran sig, parat til at drukne ham, opdagede hun hans sære udseende. I ren fascination lod hun ham gå og til hendes forbavselse, endte han med at komme og besøge hende op til flere gange. Så en dag kom spørgsmålet; Han spurgte hende, om han ville gifte sig med hende. Om det var, fordi han mente det, eller om han blev tvunget, ved hun ikke. Det eneste hun ved er, at hun sagde ja, fordi hendes søstre bad hende om det: En alliance med menneskene ville betyde, at edderkopperne ikke ville blive udryddet så hurtigt, da folk på Klashila mener, at de er en trussel. Så Eun-Jeong blev gift med ham. Hun har endnu ikke været i seng med ham, da hun skræmmer ham væk ved at sige: “Hunedderkopper æder deres partner, når de har haft samleje”. Tanken skræmmer hende nok en smule, uden at hun vil indrømme det. Desuden forstår hun ikke helt tanken om at få børn og stadig leve sammen, han og hun.

Seksualitet: Æhm... det har hun aldrig tænkt over. Demiseksuel, skyder jeg dog nok på xD

Religion: Hun tror ikke rigtig på noget. Dog siger hun, at hun tror på de klashilanske guder, når hun bliver spurgt.

Andet: Hun gør sit bedste, okay? xD

RELATIONER:

eun-jeong.jpg

Fulde navn: Al-amir Zayn Hasan, han vil dog helst kaldes Al.

 

Alder: Han bliver snart 20 år.

 

Køn: Hankøn

 

Væsen: Menneske

 

Status og arbejde: En af sultanens sønner

 

Udseende: Al er en høj, ranglet fyr, der ser en smule yngre ud, end han enlig er, hvilket irriterer ham grænseløst. Hans hår går lige til ned over skuldrene og er meget smukt sort og glansfuldt. Han har arvet sin mors smukke, brune øjne frem for hans fars meget mørke øjne, men til gengæld har han sin fars imponerende udstråling og lange, mørke øjenbryn og går meget op sin stil, som minder meget om Maaliks. Han har også en lille smule skægstubbe og prøver virkelig at få et stort flot skæg ligesom sin far.

 

Personlighed: Al-amirs personlighed er meget kompleks, da han har flere forskellige, nogle ret så modstridende, sider og har haft det nærmest hele sit liv. Han kan være meget egoistisk, kold, konfronterende og arrogant til tider. På andre tidspunkter er han venlig, reflekterende og viser stor intelligent. Han er som regel den første til at se lyset i en mørk situation, og gør det enten ved at lave sjov eller flirte. Al er til tider kendt for sin dårlige og tilmed, til tider, vulgære humor, der ligesom er med til at definere ham. Hans venlige og udadvendte personlighed tillader ham at oprette forbindelse til mange forskellige personer, også tit personer man slet ikke kunne se skulle få en god relation til ham. Han prøver ihærdigt at vise, at han er en anden, end han er, når det gælder hans seksualitet, så han flirter tit med piger, hvilket til tider godt kan tage overhånd, så han forsømmer andre ting. Dog er han modig, eventyrlysten og frisindet, og andre vil ofte kalde ham lidt af en vildbasse, da han har det med at være uhæmmet og bare kaste sig ud i tingene. Han er ofte impulsiv og ikke meget i kontrol over sine følelser, og han har det med at drømme om ære, ros og at være i centrum for opmærksomhed. Han kan virke rimelig overfladisk, da han prøver at distancere sig fra sine følelser og vise en person, han ikke rigtig er.

Men i de øjeblikke Al er i stand til at give slip på disse følelser og rent faktisk tager sig sammen, er de gange han er i stand til at gøre mest for sin familie og venner. Han kan være ret så følsom, reflekterende og fjern til tider, når der ikke er nogen til stede, eller når hans parader sænkes. Hvis han er væk hjemmefra (de få sjældne gange), viser han slemme tegn på hjemve, og han elsker sin familie så højt, at han altid savner dem. Det er blandt andet nogle af de ting, han aldrig vil være villig til at dele med andre.

Herudover har han et forunderligt syn på verden, hvor han har en tendens til at blive fanget i den måde, han ser verden for sig, til hvordan den enlig er. Han har et meget lyst syn på verden og tror på det bedste, også selvom han ved, at mennesker og verdenen ikke er gode. Al har virkelig evnen til at tage ting nært, og har det med tit og ofte at reagere vredt eller i hvert fald lettere aggressiv. I længden er han ikke god til at fokusere og bemærke ting, så han kan gå længe og tro det ene, selvom det slet ikke hænger sammen på den måde. For eksempel kan han let blive narret af en forklædning, men han gør sit bedste. Han stræber efter altid at blive bedre, end han måske formår. Især når det gælder, hvad andre mener om ham. Kommentarer, der bliver hvisket i baggrunden, fanger tit hans opmærksomhed, og tit og ofte er det ting, han misforstår, så han let bliver såret. Han føler sig ofte udenfor familien, og har mange gange indrømmet, overfor sig selv, at han ikke føler sig som en del af familien og ikke burde eksistere. Han føler sig tit som et ekstra hjul, der ikke hjælper, men bare fylder og er til besvær, men ligesom hans hjemve, er det ikke noget, han kunne finde på at dele med nogen.

Kontrastfuldt viser Al sig dog ofte at have en høj grad af situationsbevidsthed og taktisk dygtighed, især under de få møder, han har fået lov til at være med til og også under hans skoletid. Dog prøver han at nedtone det, så han ikke virker som “en stræber”, eller folk tror, at han er klogere, end han enlig er.

Selvom han stadig prøver at ignorere sin seksualitet, så efter at han formådede at opdage, hvad han enlig var til, modnede Al hurtigt, selvom han stadig har sin humoristiske sans og sin lave selvværd. Han er blevet langt mere seriøs med sine pligter og er blevet meget mere ambitiøs, end han var bare for nogle få år siden. Efter at han fik Njal som slave, har han forstået mere om verden situationen og gør sit bedste for at støtte op om sin familie og venner og er faktisk blevet en smule mindre forsigtig med, hvordan han siger sin mening, så han ikke laver kritik i en lille fin indpakning. Han gør sit bedste for at skubbe sine venner og familie fremad og løfte dem om, og er ikke rigtig andet end sin mors store dreng, og han elsker virkelig både sin ældre søskende og alle sine halvsøskende, samt sin lille niece og mange halvmødre.

Al er begyndt at vise fantastiske evner inden for ledertalentet og gør sit bedste for at virke afbalanceret og i skak, samtidig med at han prøver at holde familien samlet, fordi når der er så mange, så sker der mange ting.

 

(Jeg håber, at I forstår hans personlighed xD)

 

Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Hans humor, hans tøj. At han er stadig sin mors store dreng, og hvor godt han behandler sin familie.

 

Baggrundshistorie: Al-amir blev født en kølig sommernat, som det andet barn af Maalik og Almas. Selvom han har levet meget i sin ældre søskendes (hans ældre bror/søster) skygge, har han dog altid formået at holde hovedet højt. Så for to år siden fik han en slave i sin varetægt, og han bryder sig ikke meget om det, men han er nærmest kommet til at holde af denne slave, Njal. Og for at det ikke skal være løgn, undertrykker han de spirende følelser, han har fået for den yngre mand. Han gør sit bedste for at virke heteroseksuel og håber på, at han snart finder en kvinde, som han kan skubbe sine følelser over på i stedet.

 

Seksualitet: homoseksuel (☉_☉)

 

Religion: Han er opvokset med Rhana/Enkoro-religionen, så han har ikke rigtig et andet valg.

 

Andet: Han /elsker/ regn og er meget fascineret af vandpytter, når der endelig ligger nogen. Så bliver han lidt ligesom en lille dreng igen og skynder sig ud for at hoppe i dem. Derudover kan han bruge timer på at kigge på stjernerne om aftenen og bare finde det noget så urealistisk, at noget skulle ligge så langt væk, men at han stadig kan se dem.

RELATIONER:          ,             ,                ,           ,             ,

Fulde navn: Veturn

Alder: ...i menneskealder nok en på 27 eller noget lignende.

Køn: Hankøn

Væsen: Kentaur

Status og arbejde: Slave, og han arbejder i staldene.

Udseende: Veturn kommer oprindeligt fra Draumbjǫð, hvilket vil sige, at han ligesom de fleste andre i Draumbjǫð har mørk hud og sort hår. Oprindeligt var det langt, vildt, filtret og tykt, men det blev klippet kort, efter at han blev slave. Både mandlige og kvindelige kentaurer har langt hår, så de tog det fra ham sammen med hans egen vilje og liv. Han har, modsat mange andre fra Draumbjǫð, grønne øjne ligesom mørkt mos. Fra underlivet og nedefter er han hest, og pelsen på dette er også sort, mens halen er en fin blond farve.

Personlighed: Veturn har ændret sig meget over årene. Før slaveperioden var han vild og stærk, stolt og stædig, men efter han blev sendt til Bariya og givet som slave, er han gennem årene blevet nedbrudt til ikke rigtig andet end en skal af sig selv.
Veturn har dog altid været kreativ i sin tænkning og dygtig til at tænke udenfor boksen. Han har aldrig været inde for vold (ligesom så mange andre kentaurer), men modsat sine medkentaurer har han altid fundet andre væsner fascinerende og haft medfølelse med dem. Han mener, at man kan lære af de andre racer og blive bedre som person, hvis man kender flere end bare kentaurer. Når han vil, kan han være rimelig inspirerende og overbevisende. Han taler til personen, i menneskelige termer og ikke teknisk. Når han har sat sig på en ting, er han virkelig stålsat og passioneret omkring det, indtil at det er færdigt. Han vil altid andre det bedste, og tager de handlinger, han gør, ikke fordi han forsøger at fremme sig selv, men fordi han forsøger at fremme en ide, som han virkelig tror, vil gøre verden til et bedre sted.
Veturn har mere eller mindre altid haft respekt for andre og kunne aldrig drømme om at gøre andre ondt. Han er rimelig blid og virker ikke rigtig, som en rigtig kentaur som er stoisk og kun tænker på sig selv og sit folk. Han har altid haft en fascination med stjernerne og er blevet en dygtig stjernetyder, selvom han ikke rigtig bruger det længere for ikke at tiltrække sig selv opmærksomhed.
Gennem årene er han dog blevet mere indadvendt og følsom. Veturn blev dårligere til at tage i mod kritik og stædigheden og viljen til selv at ville gøre noget forsvandt. Han vender sig også altid væk fra konflikter, hvor før han ikke brød sig om dem, men han tog i mod dem og gjorde modstand på den gode måde naturligvis. Nu tager han bare skraldet og passer sig selv. Han er ekstrem privat og deler ikke noget - hverken hvordan han har det, hvordan alting var før eller andre personlige ting. Han er ikke så god til at åbne op og er blevet vant til at være usynlig, hvilket han bruger til sin fordel. Gennem de flere år som slave holder han sig for sig selv og sin elendighed og har ikke rigtig venner eller andre former for relationer, som er positive. Ligesiden han blev slave, er han blevet trådt på, undervurderet og udsat for både psykisk og verbal vold, hvilket har "hjulpet" ham til det sted, han er i dag. Tanken om at blive fri forlod ham, og tanken om nogensinde at flygte, har han jaget væk, da han har mistet håbet.

Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Han er halv hest, halv menneske. Når man endelig rigtig lægger mærke til ham, vil man opdage, at han mere eller mindre bare går rundt som en tom skal.

Baggrundshistorie: Veturn kommer jo oprindeligt fra Draumbjǫðs tætte nåleskove, hvor han har levet sammen med sin flok af kentaurer. En dag blev deres hjem overbemandet af Draumbjǫðs soldater. Desværre nåede alle ikke at flygte, heriblandt Veturn, og de blev taget med tilbage til havnen, hvor de blev smidt på et skib og sejlet til Bariya - de var landet på et slaveskib og skulle overgives som slaver. Da de nåede frem, var der meget diskussion om, hvorvidt Veturn skulle i bjergene eller ej, men det endte med, at han kom til at arbejde i staldene som en slags ond ironi. Det er nu otte-ni år siden, og han er der endnu. På et eller andet tidspunkt mødte han en hjortekvinde, og de har nu indledt et forhold, hvilket i længden nok ikke er så godt, eftersom de begge er slaver.

Seksualitet: Heteroseksuel

Religion: Seren-religionen. Det er stjernerne og universet de tror på, så de tror blandt andet på guderne og gudinderne Seren, Unibersum, Masoandro og Mwezi.

Andet:

RELATIONER:

Fulde navn: Amani

Alder: Flere hundrede år gammel, nok snart over de tusinde.

Køn: Genderfluid, så det kommer an på, hvordan vedkommende føler den dag. Når vi starter, er det dog hunkøn, så jeg skriver skemaet i hun xD

Væsen: Djinn

Status og arbejde: Djinn, så det vil sige at hun er slave for en troldmand.

Udseende: Dette er udseendet jeg arbejder ud fra:
Amani har altid været vild med at skille sig ud, så derfor har hun valgt, at hendes hår går fra en lys lilla og bliver mørkere og mørkere, jo længere ned ad håret du kigger. Det går hende helt ned til knæhaserne bare for at demonstrere, at hun ikke er et menneske. Hun er tårnhøj og har en del former, som hun stolt viser frem med stramme, fornemme kjoler, men formår stadig at se elegant og let ud. Hendes øjne er næsten helt rubinrøde og skinner tit med en form for let kynisk gejst. Hun er ret vild med smykker og at udsmykke sig, og bærer tit store øreringe og fra tid til anden en næsepiercing eller to. Hendes hud har en dejlig brun glød, som mange andre Bariyanere.
I alle sine andre former har hun også det lange, lilla hår og er stadig tårnhøj. I sin mandlige form har hun dog bare ikke de store kvindeligeformer, men har dog stadig af det feminine. Denne form er spinkel, men udviser stadig form for en unaturlig styrke, som har intet med det fysiske at gøre. Her vil Amani stadig gå med øreringe og fra tid til anden en næsepiercing eller to. Her vil hun ikke gå med kjoler, men med glæde vise sin krop frem på andre måder, ved for eksempel at gå rundt i bar overkrop.
Som intetkøn vil Amani have basisk den samme krop, som hvis hun gik rundt i den mandlige, og som flerkønnet vil hun nok umiddelbart rende rundt i den kvindelige krop. Tøjstilen skifter fra tid til anden.

Personlighed: Amani har levet i mange år og har derfor haft mange år til at ændre sig. Mange vil nok kende hende for hendes tørre, morbide humor og hendes evne til at tale flydende sarkasme, så det til tider kan være svært at vide, om hun er seriøs eller ej. Hun har en kølig attitude overfor folk, hun ikke kender og folk, hun ikke kan lide. Generelt virker hun bare fjern og kølig overfor folk, hvilket de tit forbinder med, at hun er arrogant og føler, at hun er hævet over andre - hvilket hun også er til en vis grad. Hun er udmærket godt klar over, at hun ser godt ud, og selvtilliden fejler ikke spor. Hun er også godt klar over, at hun godt kan virke meget egocentreret, men hun mener, at hun har mere at sige end menneskene, fordi hun besidder magiske evner, og derfor er mere værd end dem. Dog er hun meget charmerende (hvis hun lyster vel og mærket), og bruger gerne sin charme til både at kunne charmere sig ind på folk, men også charmere sig ud af problemer. Hun har en stor mund og har det med at sige, hvad hun tænker, før hun enlig tænker på senere konsekvenser. Derudover er hun hudløs ærlig. Hun er meget direkte og siger tingene, som de er, hvilket godt kan få hende til at virke negativ og afvisende.
Amani har altid været meget bevidst om, hvad hun vil, og hvordan hun får det. Hun er lynende intelligent, selvsikker og ambitiøs. Det gør blandt andet, at hun altid sigter højt og tror på, at hun nok skal gøre det. Det er svært at skyde hende ned i kulkælderen på grund af hendes viljestyrke. Der er ingen, som skal fortælle hende, hvad hun skal gøre, medmindre at hun kan se, at det gavner hende selv. Gennem tiden har hun dog aldrig nogensinde kunne fået smidt hendes lettere iltre temperament fra sig og fra tid til anden kan det være svært at vide, hvor man har hende. Hun er noget så stolt og går meget op i sin ære, så hendes situation i øjeblikket har gjort hende ekstra vred og lunefuld, da hun mener, at troldmanden, der holder hende fanget, har krænket hende og hendes folks ære.
Selvom Amani er kold mod de fleste, er hun stadig yderst tålmodig og loyal. Hun er meget pålidelig, så når hun siger, at hun nok skal gøre noget, så skal du da fandme også vide, at så gør hun det sgu - og gerne så hurtigt så muligt. Inde i hendes hoved har hun et helt regnskab, da hun går meget op i ligevægt - så har hun gjort noget for dig, så forventer hun, at du også gør noget for hende. Hun er en dygtig organisator og er en meget selvsikker leder.
Amani er lettere infleksibel og har det meget svært i situationer, hun ikke føler sig tryg i. Hun føler nærmest direkte afsky overfor nye ting, og har det med at dømme alting på forhånd - situationer, mennesker og mere endnu. Derfor kan ting godt tage hende lidt på røven, når det viser sig, at det er det stik modsatte om, hvad hun dømte. Hun kan godt være for fokuseret på sin sociale status, men hun mener nok, at hun klarer den. Hun har svært ved at falde til ro, og hun har til tider svært ved at vise, hvad hun føler.

Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Hendes hår er i hvert fald et godt sted at starte xD Også at hun skifter køn, samt hendes øjne.

Baggrundshistorie: Amani kan ikke huske, hvornår eller hvordan hun kom til verdenen, men hun kan huske sit liv fra før, hun blev bundet til sin nuværende troldmand. Hun boede for sig selv, passede sig selv og snakkede aldrig rigtig med nogen, men gjorde bare det, hun nu havde lyst til at skulle. En dag var hun dog så uheldig, at en troldmand havde udset hende som ”sit offer” (som Amani vil kalde det) og band hende til sig, så hun skulle komme til at tjene ham, til han enten sætter hende fri eller dør. Så hun venter - men som hun selv siger: ”Jeg har tid. Jeg har set verdenen forandre sig, så har jeg også tid til at se troldmanden dø”… også selvom hun bare gerne vil slippe væk så hurtigt så muligt.

Seksualitet: Demiseksuel, selvom hun aldrig har fundet nogen at forelske sig i eller føle nogen, hun kunne komme til.

Religion: Hun tror ikke på andet end tiden, døden, livet og universet.

Andet: Hun er meget magtfuld, og hvis det ikke var fordi, at hun havde usynlige lænker på, ville hun sikkert være meget mere uhyggelig og magtfuld, end hun er nu. Hun kan blandt andet skifte form, til lige hvad hun ønsker, hvilket er derfor, at hun ser ud, som hun gør og kan skifte køn xD

bottom of page