BARIYA
Fulde navn: Sayadina Al Ibenya (hendes mor præsenterede sig for hendes far som Ibenya, så derfor blev hendes efternavn så Al Ibenya.)
Alder: Hun er 19
Køn: Kvinde
Væsen: Halv djinn faktisk
Status og arbejde: Hun er en af sultanens hustruer. De er blevet gift for en uges tid siden.
Udseende: Hun er en høj, slank kvinde med smalle hofter og lange ben. Hendes hud er brun og hendes hår er langt og glinsende sort. Det er helt glat og går hende cirka til hoften, når det ikke er sat op. Hendes øjne er store og så mørkt brune at de næsten er sorte. Hun har nogle ret intense øjenbryn og hendes øjenvipper er lange. Hun har faktisk ikke ret mange former, men det går hende ikke rigtig på og hun synes nu egentlig selv at hun er ganske køn, hvis ikke smuk. Efter at have brugt det meste af sin barndom og ungdom i simple sandfarvede klædedragter er hun blevet ret vild med farvestrålende og rigtudseende tøj.
Personlighed: Hun er lidt…sin egen. Hun er en flyvsk ung kvinde og selvom hun går meget op i sit folk er deres problemer så også næsten det eneste hun kan holde styr på. Hun glemmer tit hvad hun egentlig havde gang i eller hvad hun skulle og er ikke altid helt lige ansvarsbevidst og siger tit ting uden at tænke over det, hvilket nogle gange kan såre folk eller gøre dem vrede. Så bliver hun meget stille ind til hun kaster sig på gulvet og siger undskyld på sine grædende knæ. Hun kan hurtigt blive meget fraværende og ikke tænke på folk omkring sig fordi hun bliver så opslugt af et eller andet hun er i gang med. Desuden er hun meget eventyrlysten og drevet af impulser. Dette bringer hende ofte ud i farlige situationer. Faktisk var hun for et par dage siden hele vejen oppe og kravle på det ene paladstårns kuppel bare fordi hun kunne. Hun bakker aldrig ned fra en udfordring og hvis nogen siger at hun ikke kan noget, så vil hun sandsynligvis bare forsøge endnu mere på at gøre det. Hun er generelt ret stædig. På trods af sin flyvske og glemsomme natur er hun for det meste ganske hårdtarbejdende og hvis folk beder hende om hjælp vil hun meget gerne være der for dem. Hun er altid fuld af energi og for det meste meget aktiv. På alle mulige måder. Hun er tit ude og jage i området med falke eller hunde, eller også er hun rider hun simpelthen bare ud i ørkenen bare for at være der. For selvom det er et barskt sted er det nu engang hendes hjem og hun holder et eller andet sted meget af den brændende ørkensol og det hede sand. Hun holder også meget af at danse og synge. Noget af det eneste der beroliger hendes evigt energifyldte sjæl er at passe på dyr. Og det gør hun også med hjerte og sjæl. Hendes værelse i haremmet er allerede fyldt med små gyldne bure til fugle, der hænger ned fra loftet og hun ejer op til flere hundehvalpe og kattekillinger samt en abe. Denne abe følger hende stort set overalt, ofte hængende på hendes ryg, og er noget nær hendes bedste ven. Man finder hende næsten ikke gladere end når hun er sammen med sine dyr. Hun er blevet ret vild med det her liv i luksus og aldrig at mangle noget som helst, hvilket nok også er en af grundene til at hun ofte tager ud i ørkenen igen. For ikke at glemme hvem hun er og hvor hun kommer fra. Hun er meget social og selvom de andre hustruer synes hun er liiiidt en særling, så er de efterhånden godt i gang med at acceptere at hun er der. Hendes tilstedeværelse er munter og hun kan altid finde på et eller andet morsomt indslag og hun er god med de andres børn. Men hun er dog ofte gået ind i et rum for at finde de andre hustruer i hviskende samtale om, hvor underlig hun egentlig er og hvorfor hun er sådan. Det er hun totalt ligeglad med. Mest fordi hun ikke kan se pointen i at hidse sig op over det, når de jo ellers har det godt med hinanden og desuden kan hun ikke se, at hun skulle være så anderledes end alle de andre.
Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Hendes evne til at tæmme dyr nok. Hun har tit en masse småfugle siddende i håret. Åh og så har hun ar fra at være blevet brændt på sine fodsåler. Hun er meget stolt af de ar.
Baggrundshistorie: Hendes far er høvding for en af stammerne ude i ørkenen. En dag mødte han en mystisk ung kvinde, der stavrede omkring blødende sølvfarvet blod fra et åbent sår. Han vidste selvfølgelig med det samme at denne kvinde ikke var noget menneske, men han blev betaget af hendes skønhed og sorgen i hendes store mørke øjne. Hun forklarede at hun var på flugt fra en troldmand der havde holdt hende som slave i mange år og han indvilligede i at passe på hende i et stykke tid. Det endte så med at kvinden blev gravid og så forsvandt hun som duk for solen, som havde hun aldrig været der. Sayadina blev født i en grotte på bjerget. Så langt oppe at menneskene helst ikke skulle lægge mærke til at de var der. De første syv år af sit liv tilbragte hun med sin djin-mor. At skifte sin form til alt hvad hjernen kan tænke frem kunne Sayadinas mor ikke lærer hende, men hun lærte hende at tæmme verdens vilde dyr og har muligvis indgydet hende med en form for magisk evne til dette. Alt i alt forløb de første mange år i idylisk isolation ind til nogle mennesker opdagede hendes mor og hendes evner. Sayadina blev sendt tilbage til sin far i ørkenen og opdagede her, at hun havde et væld af både ældre og yngre halvsøskende båret af hendes fars fire koner, der alle skyede hende, som var hun bære af en sjælden og smitsom sygdom. I begyndelsen havde hun svært ved at tilpasse sig, men med tid og hjælp fra sin far og hendes mange søskende blev hun efterhånden lige så meget en ørkenboer som nogen som helst anden kunne påstå at være. Hun har set, hvor svært hendes folk har det og har valgt at gifte sig med sultanen i håbet om at hun vil kunne få ham til at ændre på, hvordan ørkenstammerne bliver behandlet. Åh og så fordi hun finder ham ret fascinerende.
Seksualitet: Højst sandsynlig straight. Eller hun har i hvert fald aldrig rigtig tænkt at hun kunne være andet.
Religion: Som de fleste andre i landet hører hun ind under den Rhana/Enkoro centrerede religion. Som det ofte er med hendes folk ligger hun dog bemærkelsesværdig stor vægt på Kepram/Qinra og Cyrem/Ushin.
Andet: Hun har ikke været helt alene da hun tog fra Ørkenen og ind til byen. Faktisk har hun en ung mand i sit følge, som hun har haft et forhold til, før i tiden og som hun ikke heeelt kan slippe. Så det kan vel siges om de to at de har en affære. Ikke fordi hun ikke holder af sin mand, men simpelthen fordi hun også elsker sin tidligere mulige ægtefælle og desuden ikke rigtig kan se problemet i at have en mand mere, når nu sultanen selv har så mange koner. Hun elsker dog dem begge på sin egen lidt flyvske og ikke altid helt tilstedeværende måde.
RELATIONER:
Fulde navn: Bilhah Soray
Alder: 27 år.
Køn: Kvinde
Væsen: Et ganske almindeligt menneske
Status og arbejde: Hun er slave og arbejder på paladset som personlig slave for en af sultanens hustruer. Nemlig Knudens nye karakter.
Udseende: Hun er ikke voldsomt høj. Faktisk nok lidt under gennemsnittet for en fra Draumrbjǫð. Hendes hud er er til gengæld, som det forholder sig med de fleste fra hendes land, sort. Hendes øjne er katteagtige af form og kakaofarvet mørkebrune af farve. Noget man hurtigt lægger mærke til er hendes enorme manke af utæmmeligt, frizzy sort hår. Det er lige før børsten knækker. Hun har fyldige læber, pæne hvide tænder og så er det heller ikke så sjældent som hun kunne ønske det ville være, at hun har en pæn krop og desuden er spild af fødehofter.
Det er sjældent hun smiler. Faktisk har hun lidt af et resting bitch face og kan se virkelig dømmende ud, hvis hun er utilfreds med noget nogen, der vel og mærke er af samme rang som hun selv, har gjort eller sagt til hende.
Personlighed: Hun er en stilfærdig kvinde og har stort set altid været det. Har haft for mange ting gemt dybt inde i sin sjæl til rigtig at sige noget til nogen. Selv mange af de andre slaver har Bilhah aldrig ytret et ord til på trods af, at hun har været en del af paladsets dagligdag i tolv lange år. Hun er evigt høflig ud ad til, men vil heller aldrig sige til dig, hvad hun virkelig tænker inderst inde. Hun har anlagt en slags….ikke had, men intenst mishag, overfor paladset de fleste af dets beboere og Bariyas kultur sådan generelt (”De siger at I er højtærede og ligeværdige, men det her er jo bare et sted, hvor I kan pumpe babyer ud indtil I bliver overflødige eller dør.”) Hun synes mere eller mindre at det hele er sygt, men hun holder tand for tunge, som hun jo er blevet meget god til. Hun lever ikke fordi hun har voldsomt mange ting, der for hende gør det værd at leve, men simpelthen nærmest af rendyrket hån overfor et system, der nok helst så hende knække sammen. Hun er fast besluttet på ikke at lade sig selv gå i stykker for noget som helst i verden. For så har /de/ vundet. Hvem /de/ er er ikke helt til at sige. Det lader til at skifte baseret på hendes humør den pågældende dag. Det kan være alt fra hele verden, til slavehandlere, hendes forældre eller sultanen selv. Det er ikke mange der ser det, men under den hårde skal hun har bygget op er hun et meget blødt og følsomt menneske, der har været vidne til for mange for mange rædsler i meget lang tid. Der skal faktisk ikke ret meget til at gøre hende bange også selvom hun er blevet rigtig god til ikke at vise det for nogen. Særligt små mørke rum kan hyle hende helt ud af den og hun bryder sig heller ikke om synet af skibe.
Hun er efterhånden så fremmed for menneskelig kontakt at hun kan finde alt akavet. Bare det at folk beder hende om at træde tættere påi dem, eller tale højere eller noget kan til tider være for meget. Hun er heller ikke ligefrem en mester i romance eller det der ligner og hvis nogen giver hende et kompliment eller forsøger at flirte med hende vil hun bare stå i hjørnet og være tæt på at dø indvendigt. Hvis det er den rigtige person med disse komplimenter vil hun nok blot blive forlegen og genert, men med andre vil det være en kraftanstrengelse ikke at noget tungt efter dem.
Hun er meget påpasselig med hvem hun stoler på og hvordan hun ser på folk, så de ikke kan læse noget som helst fra hendes kropssprog. Hun er overbevist om at stort set alle vil kunne beslutte sig for at sælge hende ud hvert øjeblik det skal være. Selvom hun er god til at holde sit temperament i skak så længe hun er sammen med andre kan det stikke helt af, når hun er alene. Så kan hun skrige slog på og kaste med ting, rasende over, hvad hun har mistet og hvad man har gjort ved hende.
Evt. kendetegn det er vigtigt at have vægt på: Altså det mest tydelige ved hendes udseende er nok hendes hår og så er hun brændemærket ved anklen, således at hvis hun stikker af er det let at finde ud af, hvor hun hører til henne.
Baggrund: Hun er fra en lille landsby i Draumrbjǫð. Hendes forældre havde et mindre landbrug, som de var meget stolte af og de var faktisk ret velrespekterede i samfundet. Denne respekt gik de stort set mere op i end noget andet og det skulle vise sig at blive katastrofalt for Bilah. Da hun som femtenårig tilstod over for sin mor at hun måske var ved at udvikle følelser for nabopigen blev forældrene forfærdede. Bilhah tilbragte to uger låst inde på sit værelse, imens forældrene besluttede, hvad de skulle gøre med denne nyfundne skamplet på deres ære. De øjnede deres mulighed…i et slaveskib. Bilhah mistede de rettigheder der burde følge med det at være menneske den dag og blev solgt til nogle slavehandlere, der var på vej til Bariya og skulle have fyldt lasten med, mest overnaturlige væsner. Så tilbragte hun en tid der føltes som en evighed sammen med de andre ulykkelige sjæle, lænket i lasten og med en viden om at selv, hvis hun ikke døde nu her i dette stinkende mørke, kunne det der ventede hende, når de kom frem meget vel være endnu værre end døden. Hun fik dog arbejde på paladset, hvilket mange nok ville sige var skånsomt arbejde, ikke som nogen af dem, der skulle hjælpe med opførslen af bygninger for eksempel. I begyndelsen arbejdede hun i køkkenet og senere rykkede hun så op og blev en slags kammerpige for en af sultanens hustruer. Fra sin tid på skibet og sikkert også sine første år på paladset har hun flere ar på ryggen og bryder sig lidet om at blive rørt i det område, hvis hun kan undgå det. Desuden har hun fået konsekvent ondt i det ene håndled, da det har været brækket og siden er vokset dårligt sammen igen.
Seksualitet; Gay as a parade my friends.
Religion: Hvis der er nogle guder, så er de for længst døde og borte i Bilhahs øjne.
Andet: Hun har en affære med sultanens ene hustru…yep. Mere specifikt er der her tale om Knudens nye karakter.
RELATIONER:
Fulde navn: Karim Al-Garish
Alder: Han er seksogtyve år gammel
Køn: Mand.
Væsen: Han er skam et helt almindeligt menneske.
Status og arbejde: Han er en af sultanens visirer. Mere specifikt området diplomati og relationer til andre lande, herunder handel.
Udseende: Han er meget lav og spinkel i særdeleshed for en mand, men han er også lavere end mange kvinder. (Da han var yngre var det en kæmpe usikkerhed, men nu er det bare sådan det er). Han har et meget smalt ansigt og store mørke øjne og mørke øjenbryn, som han trækker sammen, når han bliver bekymret eller er uenig med folk omkring ham. Hans næse er en anelse…fugleagtig??. Hans hår går ham cirka til kæben og er pjusket og ravnsort. Han går meget op i hvordan han klæder sig, da førstehåndsindtryk kan betyde meget i hans arbejde. Så han ser altid ordentlig ud.
Personlighed: Han er en meget fredsommelig type i grunden. Han går meget op i at alt hvad han siger er overvejet til punkt og prikke før han siger det og han kan slet ikke med folk der ikke tænker sig om. Han er et meget ambitiøst menneske og har lidt det problem, at han har svært ved at kunne se andre løsninger på et problem end hans egen. Så selvom han er diplomat kan han, når det ikke direkte gælder arbejdsrelaterede ting, blive meget påståelig og er sikker på, at hans egen måde at gøre tingene på er den bedste og eneste måde. Dog er han god til at få folk til at gøre, som han vil have dem til, for han er talentfuld ud i at komme med forslag og lytte til de andre lande og deres repræsentanters ønsker for mulige alliancer og så tage det tilbage til sultanen til drøftelse. Han er generelt god til at skubbe folk i den retning han gerne vil have dem, uden egentlig at give nogen indtryk af at han har skubbet nogen som helst. Han er en meget hårdt arbejdende ung mand og har det med at overanstrenge sig ret meget, hvilket han faktisk kan blive noget nær syg af. Endvidere er det han hader allermest i hele verden, når folk undervurdere ham, hvilket faktisk er sket ofte i årernes løb. I særdeleshed folk der ikke kender ham ret godt har en tendens til at se forvirret på sultanen eller andre, når han bliver præsenteret som en af sultanens visirer. Selvom Karim hovedsageligt forsøger at være respektfuld overfor andre mennesker, da det jo blandt andet ligger til jobbet, er der også nogle mennesker og, det han mener er, deres dumheder han virkelig ikke kan holde ud. Han har blandt andet et meget stort ønske om at nedskalere Bariyas militær og fokusere mere på handel og at vende dem der er deres fjenders allierede imod deres fjender i stedet, således at Bariya ikke skal lide hvad han ser som fuldstændig unødvendige og stupide tab. Udtalelser som denne har ofte bragt ham i skænderi med, i særdeleshed, Safiya, der jo i og for sig står for det fuldstændig modsatte af hans eget område.
Karim er ikke en mand, der normalt lader sig styre af sine følelser. Faktisk snare modsat. Han tager det meste med en næsten unaturlig stoisk ro. Eller det er i hvert fald sådan det ser ud udadtil. I realiteten er han bare blevet så god til at pakke sine følelser pænt ind og lægge dem væk, at de kun kommer op til overfladen igen, når det kammer fuldstændig over for ham. Som en af dem med et fysisk handicap i Bariya, kan man i øvrigt finde ham stående et eller andet sted og nidstirre en lang smal trappe, som om den personligt har gjort ham noget. Dog er han ikke typen, der er bange for at bede om hjælp til, hvad han ikke nødvendigvis kan klare, når det endelig går op for ham at han ikke kan. Det er mere ham selv han har svært ved at overbevise om, at han burde tage en slapper. Han er meget social af natur og nyder at være omgivet af mennesker også mennesker han ikke kender. Han holder af at lære om andre og deres kulturer, hvilket nok er en af grundene til, at han er blevet valgt til netop det arbejde han har nu. Han holder endvidere af at fortælle andre om ting han ved og har oplevet og kan faktisk komme til at virke en anelse egocentreret til tider. Det er ikke altid han tager sig selv i det, men når han gør finder han det intenst pinligt.
På trods af at han holder af mennesker har han stort set intet forhold til slaverne, som han mere eller mindre ser på på samme måde som man ville se på et nødvendigt, men ikke elsket eller helt værdsat møbel. Han er ikke ondskabsfuld overfor dem som sådan, han er bare køligt skarp og ignorere dem stort set så længe han kan komme til det.
Han har aldrig rigtig været god til det der med romantiske følelser, selvom han har kysset folk før og sådan, men hvis han udvikler sådan nogle følelser kan han tage sig i at komme til at stirre på personen alt imens han håber, at hvis han ikke gør noget ved disse følelser går de alle sammen væk med tiden.
Evt. kendetegn det er vigtigt at ligge vægt på: Så eh, Karim har Cerebral Parese (de ville dog nok aldrig bruge den betegnelse though, tror ikke rigtig at de ved hvad et handicap er i den her verden tbh xD). Det findes i mange forskellige grader For ham betyder det at han går dårligt og har dårlig balance. Han slæber let på den ene fod og hans krop trækker desuden let til den ene side, så det er svært at gå helt lige. Når man ser ham gå er det ofte med hænderne lidt ud til siden i et forsøg på at stabilisere for den manglende balance eller også støtter han sig til vægge og møbler. Desuden kan han blive så udmattet at han vitterligt bliver syg af det og fra tid til anden ses han i en kørestol. (Denne er desværre for tung og uhåndterbar til at han selv kan køre den, så det gør en af hans slaver, en af dem han faktisk behandler med en imponerende mængde venlighed fra hans side, for ham.). REPRÆSENTATION Y’ALL xD.
Baggrundshistorie: Karim er andet ældste barn af en adelig slægt. Hans ældre søster Bilquis har overtaget styringen med her fornyligt. Han har altid været et meget åbent menneske og ikke rigtig ladet sin krops rent fysiske besværligheder begrænse sig. Når folk besluttede at han ikke kunne noget på grund af det, har han bare rullet med øjnene af dem. For godt og vel to år siden fik han, selv i sin ret unge alder, arbejde som sultanens visir og det har han så været siden og er faktisk virkelig glad for det. Selvom han ikke lader det kunne ses på hans ansigt underholder folks chok over det ham vældig meget.
Seksualitet: Han er heteroseksuel.
Religion: Rhaena/Enkoro-religionen med alt sandsynlighed.
Andet: Han har det største crush på Safiya Tahan, men ville purre nægte det, hvis du spurgte ham. ”I swear some day I’m gonna punch that bitch in the mouth…with my own mouth…wait what? I said nothing” xD.
RELATIONER: ,
Fulde navn Aisha Al Saida
Alder: Hun er seks år gammel
Køn: Pige
Væsen: Menneske
Status og arbejde: Hun er sultanens niece og er herudover for ung til at have et arbejde.
Udseende: Hun er meget lille og en anelse tynd med undtagelse af at hun har nogle ret intense kinder. Hvis hun var ældre ville hun nok have sagt at hun hadede det fordi ”Jeg er bare kinder med øjne.” Hendes øjne er sådan varmt lyst karamelfarvede og lidt mandelformede. Som de fleste andre her i landet er hendes hud en varm brun. Hendes hår er kanelfarvet, bølget og går hende til lidt over skuldrene. Hun vil gerne have længere hår og er dybt misundelig på de kvinder og piger der har det.
Personlighed: Hun er først og fremmest et dybt og inderlig misundeligt barn. Hvilket i for sig er helt åndssvagt for hun er så privilegeret, at hun nærmest kunne få alting. Nå, men når andre har noget, så vil hun også have det ellers føler hun sig gudsjammerlig uretfærdigt behandlet. Hun mister dog hurtigt interessen for sine ting igen og det er ikke sjældent hun klager over, at hun keder sig, ikke har noget at lege med eller ikke har noget at tage på. Hun er ikke særlig god til andre mennesker og render mest rundt i hælene på sin onkel som nok er det eneste menneske hun har, hvad der med lidt god vilje ville kunne beskrives som, en rigtig connection til. Andre mennesker har hun en tendens til at blive virkelig træt af meget hurtigt. Hun kan dog være meget indsmigrende overfor folk, hvis der er noget hun vil have. Dog er der grænser for, hvor manipulerende et barn kan være og nogle gange forsøger hun faktisk oprigtigt at være sød, men mange der har snakket dybtegående med hende eller bare været i rum længe nok kan skrive under på, at hun har et voldsomt temperament og er svær at gøre glad. Hun kan hurtigt flippe fuldstændig ud fordi tingene ikke går som hun vil have det og hun er meget kontrollerende overfor andre mennesker. I særdeleshed sin onkels koner kan han være virkelig led overfor, for hun er bange for ikke at have nogen at holde sig til længere. Hun har en eller anden ide om at folk hun holder af enten dør eller forlader hende, hvis /hun/ ikke personligt passer på dem hele tiden. Lad os bare sige, at hun har haft nogle oplevelser i sin tidligste barndom.
Hun er utrolig utålmodig og slaverne har deres hyr med ikke at stå i skudlinjen for hendes utålmodigheds vredesanfald.
Hun elsker når hun ved mere end andre og bruger alle muligheder hun kan til at påpege hendes overlegne viden overfor andre mennesker. Hun er intenst stolt af sin mor og vil gøre alt for historier om hende.
Evt. kendetegn der er vigtige at have vægt på: Hun plejer altid at slæbe rundt på en dukke eller en form for andet dyrt legetøj. Hvis det da kan erklæres et kendetegn for en seksårig pige. Det er vel bare noget de gør. Dog har hun en tendens til at tale til sine dukker om, hvor dumme de folk hun er omgivet af er.
Baggrundshistorie: Så, Aishas mor Saida døde under hendes fødsel og efterlod Aisha i hendes far og sine andre mænds varetægt. Dog var Saida ikke ret meget mere end et halvt år, før hendes far døde af en febersygdom og de andre mænd besluttede, at dem der havde haft noget at Saidas hjem var forbandet. De tog af sted og startede nye liv. Aisha var nu forældreløs og efterladt til at blive opfostret af sin onkel sultanen. Hun har altid mere eller mindre undgået sine mange fætre og kusiner og i stedet været omgivet af glitrende materielle ting, som dog ofte mister hendes interesse.
Seksualitet: Hvor skulle hun vide det fra???
Religion: Hun er ikke rigtig blevet præsenteret for andet end Rhana/Enkoro-religionen, så den hører hun indunder.
RELATIONER: ,
Fulde navn: Ashilda Horonsdottir
Alder: 20 år.
Væsen: Menneske
Status og arbejde: QUEEN OF THE NORTH xD. Lige nu er hun udsendt som repræsentant for sin mand og hans rige.
Udseende:
Som det kan ses har hun både mørkt hår og mørke øjne, hvilket ikke lige frem har været normalt i Norden og altid har fået hende til at skille sig ud.
Personlighed: Hun er en meget afmålt og isoleret kvinde, der nyder sit eget selskab frem for andre menneskers. I det hele taget kan hun hurtigt komme til at virke meget afvisende og kold. Hun er meget praktisk anlagt og siger for det meste ikke noget der er unødvendigt. Til gengæld kan hun formulere mange ting ret hårdt og hun er næppe en man skal komme til for trøst eller venlige ord. Det har hun selv oplevet for lidt af til rigtig at kunne give det effektivt til andre. Mange vil nok beskrive hende som egoistisk, for hvis valget stod mellem at redde sig selv eller en ven, vil hun altid vælge sig selv. Hun har generelt en voldsom selvopretholdelsesdrift, da hun fra en tidlig alder har lært at det er sådan man klarer sig i en verden, der mere eller mindre er ude på at knuse en. Hun siger sjældent hvad hun virkelig mener, men modsat for eksempel Freja er det ikke så meget fordi hun ikke tør, men mere fordi alt hvad hun siger er stort velovervejet. Desuden nyder hun at dømme folk i stilhed og kan desuden se så utilfreds ud, at hun sjældent har behov for at sige ret meget for at give sin mening til kende. Når hun smiler kan det også være virkelig svært at vurdere hvorvidt hun smiler til en eller griner af ens dumheder i sit hoved. Hun er dog dybt inde en følsom ung kvinde med et blødt hjerte. Det har hun blot haft behov for at lukke, så hun ikke føler sig mere såret end højst nødvendigt. Selvom hun er kold og afvisende det meste af tiden har hun en enorm respekt for andre kvinder. Det er lige meget, hvilken status de har, for som hun ser det, så er de alle fanget i en endeløs og ubehagelig situation. Hav sex med en mand, du ikke nødvendigvis elsker, fød en arving og bliv ligegyldig. Sådan har hun i hvert fald oplevet det. Og selvom hun ikke trøster andre kvinder, er hun nogle gange meget straight forward omkring de ting hun har oplevet gennem sit ægteskab. Dog kan hun også tie stille omkring det, hvis hun vurderer at det er det bedste for hendes land. For hun vil virkelig det bedste for Norden og dets folk, om så hun skal leve i stilhed og ikke drømme om at smide sin mand ud fra et tårnvindue. Selvom andre kulturer både kan skræmme hende og fremstå helt utrolig underlige, er hun også dybt nede en nysgerrig og videbegærlig person, der for så vidt forsøger at behandle folk fra andre steder i verden med den respekt hun selv ønsker. Hun er ivrig efter at lære og hvis hun finder noget interessant kan hun komme til at se helt barnligt begejstret ud. Noget nogle nok ville finde ret kært. Det er dog sjældent, at hun åbner særlig meget op overfor folk og smiler hun til dig, så det når øjnene er du virkelig et specielt menneske. Hun har et blødt punkt for babyer og børn, men han også ofte bliver virkelig intenst trist over kontakt med dem, fordi hun savner sin egen baby så meget. Eftersom hun er en royal kvinde og derfor er vokset op med nærmest ikke at måtte gøre noget selv, men at skulle have hjælp af tjenestefolk, er hun ret hjælpeløs på mange punkter. Som med det meste andet er hun dog ivrig efter at lære. Ikke at hun altid vil være god til det. Hvis du forsøger at lære hende at lave mad kunne hun sikkert komme til at brænde køkkenet ned. Men det er i særligt, når hun lærer noget, at hun næsten er glad.
Evt. kendetegn det er vigtigt at have vægt på: Well hun er vant til at gå i lange tunge kjoler i afdæmpede farver, så det er ret tydeligt, at hun ikke er helt komfortabel i det lette og meget afslørende tøj, selvom det er for varmt til alt andet. Hun er desuden først ved at vende sig til at bade hver dag, men er faktisk ret vild med konceptet xD.
Baggrund: Da hun var barn var hun super glad og åben. Hendes mor var adelskvinde, tidligere har været hofdame for den tidligere dronning af Norden. Da dronningen fødte en søn og Ashilda blev født nogle år senere blev de to veninder enige om at et match mellem deres børn ville være passende. Og et match blev det. De to har været gift i to år nu. Ashilda havde glædet sig til det hele sit liv, men det var egentlig kun forbi hun havde fået at vide at det var det hun skulle glæde sig allermest til. Hun kunne ikke sig selv sammen med det her menneske, faktisk ikke med nogen mand. Hun besluttede sig dog for at få det bedste ud af det, for det var nu engang hendes lod i livet. Hun blev allerede slemt skuffet over sin mands manglende interesse i hendes selskab og hendes følelser og tanker, da hun flyttede ind på slottet i forbindelse med bryllupsforberedelser. Hun talte kun meget lidt til hende, men så på hende meget underligt. Det første år af hendes ægteskab var ufrugtbart, hvilket hun blev bebrejdet for, Hun har henover de her to år fået det indtryk at det at gå i seng med en anden er en ydmygelse. Et ubehageligt job, der skal overstås om man vil. For hvad der nu må være to måneders tid siden fødte hun endelig en søn. En lille platinblond dreng med mørke øjne. Hun fik ikke mere end en måned sammen med sin søn, før hun blev sendt af sted på den månedlange rejse til Bariya, hvor hun repræsentere sin mand og riget i Norden. Om det er for at straffe hende eller bare fordi han har fået hvad han ville, at hun er blevet sendt af sted har hun ikke helt fundet ud af.
Seksualitet: Lesbisk.
Religion: Nordisk mytologi.
Fulde navn Mayasol (hun bliver ofte bare kaldet Maya. Om det er hendes fødenavn eller et navn hun har fået i fangenskab kan hun ikke huske og det går hende heller ikke rigtig på)
Alder: I et menneskes øjne er hun nok omkring de 24-25 år gammel, men siden hun i for sig er en ånd har hun levet i hvad der nok er hundreder af år. De fleste af disse i fangenskab.
Køn: Kvinde (I’m sorryyy, I’ll try to restrain myself from now on xD)
Væsen: Hjortekvinde. For det meste er hun en hjort fra livet og ned. Her siger jeg for det meste fordi hun i princippet kan skifte form mellem en smuk ung kvinde, en hjort og så sin halv menneske/halv hjort form.
Status og arbejde: Hun er slave og arbejder hovedsageligt i drivhuset og haverne. Der går rygter om at hun får det lettere arbejde fordi hun er køn.
Udseende: Hun er meget spinkel og sådan yndig af bygning og ansigt. Folk er mere eller mindre kollektivt blevet enige om, at hun ligner en pyntedukke mere end et menneskeagtigt væsen. Hendes hud er brun og har en køn glød. Til forskel fra mange andres har hendes dog sine steder hvide pletter. I ved, ligesom på en hjort, hvor den har hvide områder sine steder i sin pels. Nogle steder er de meget små og ligner mest af alt fregner. Andre er mere plamager. Hendes øjne er dådyragtige (hahaha xD) og omkranset af lange mørke øjenvipper. Hendes øjne er sådan orange brunlige. Hendes hår er mørkebrunt med en rødlig undertone og går hende til midt på ryggen.
Personlighed: Hun er en meget social ung kvinde, der altid er høflig og munter. Hun er ret naiv faktisk ret voldsomt. Hun har ikke rigtig noget koncept af, hvad det er upassende at folk siger til hende eller gør ved hende. Hun er på mange måder alt for tolerant overfor andre mennesker. Hvis folk bliver vrede på hende eller bare beslutter sig for at slå eller på anden måde gøre hende ondt er hun helt hundrede procent sikker på at det er hendes skyld og hun bliver meget undskyldende og ked af det, ikke på sine egne vegne, men fordi hun ikke kan leve op til de forventninger andre har til hende. Hun holder dybt og inderligt af de folk hun arbejder for og har svært ved at tage kritik af dem, fordi det ligesom bliver kritik af dem der ”har været der for hende” hele hendes liv. Hun har været slave på paladset i Bariya i så mange mange år at hun mere eller mindre har glemt verden udenfor den og blev hun endelig lukket ud ville hun nok blive totalt rædselsslagen og ikke rigtig kunne klare sig. Hun er meget snaksaglig og elsker også at lytte til folk og forsøge at hjælpe dem med deres problemer og følelser. Dog er hun samtidig selv meget følsom og bliver hurtigt revet med af andres følelser. Det er ikke unormalt at hun simpelthen begynder at tude, hvis andre fortæller hende noget hun finder sørgeligt. Hell, hun kunne tabe en skumfidus på gulvet og hun ville sikkert græde. Til gengæld ser man hende aldrig rigtig blive vred. Hvis nogen har sagt noget til hende, som har såret hende eller ville have fornærmet andre bliver hun i stedet helt sagtmodig og går og hænger med hovedet. Hun har et meget blåøjet utopisk syn på verden og selv de ting, hvor hendes hjerne umildbart kommer frem til at dette er uretfærdigt forsøger hun desperat at efterrationalisere på en måde, så det pludselig fremstår som om det er hende og andre som hende, der hele tiden har tænkt forkert og at systemet ikke i sig selv er forkert og fordrejet på en måde, således at folk som hende bliver misbrugt og holdt nede. Hun kan bare slet ikke få ind i sit hoved, at nogen ville gøre andre ondt med vilje uden at vedkommende havde gjort noget, der måtte betyde at en sådan reaktion var på sin plads her i verden. Derfor kan hun heller ikke rigtig se hvilke reaktioner på mindre fejltagelser, der er fuldstændig ude af proportioner. Selvom hun selv er blevet udsat for en voldsom knækningsperiode for længe siden er det fuldstændig som om hun direkte har glemt dette om sig selv og dem hun slaver rundt for for at holde deres planter i orden. Nej tak hun har det strålende og det har hun altid haft. Det er ikke engang noget hun skal overbevise sig selv om længere. Prøver de andre slaver at overbevise hende om det komplet modsatte bliver hun frustreret, bange og grædefærdig. Derfor har de fleste slaver også valgt at holde afstand til hende og ikke tale med hende. Hovedsageligt fordi hun har en grim tendens til at sladre ”til rette vedkommende” hvis nogen har sagt noget grimt om en vigtig person. Hvad Veturn siger har hun dog svoret højt og helligt at holde for sig selv efter at han lovede hende, at han bare skal ud med nogle midlertidige frustrationer, hvis han nogensinde ranter til hende om noget.
Hun elsker ham utrolig meget på sin egen meget uskyldige måde. I princippet er det nok for hende bare at tale med ham og holde ham i hånden, hvis hun er heldig. I det hele taget er hun meget beskyttende overfor ham og gør sit bedste for at gøre ham glad og overbevise ham om at det ikke er så slemt. (Hun sagde engang til ham at de sikkert lod ham arbejde i stalden så han kunne få lov at føle sig hjemme…hvilket set i bakspejlet var dybt forkert at sige).
Evt. kendetegn der skal lægges vægt på: Hun er halv freaking hjort det meste af tiden?? Og når hun endelig er i sin tobenede tilstand, vakler hun rundt som en anden Bambi på glatis (hjortejokes hahah xD). Hun plejer at antage full on hjorteform, når hun skal sove. Så krøller hun sig sammen i et hjørne af drivhuset på et tæppe, som om hun er en hund og falder i søvn.
Baggrundshistorie: For mange mange år siden levede hun i Draumbjǫð.. Hun vandrede rundt om i landet, hovedsageligt dets skove, alene og nød at hjælpe befolkningen i særdeleshed med problemer indenfor kærlighed eller frugtbarhed, som det er hendes slags ånders natur. Dog havde hun også en mørkere side dengang, en side hun for længst har glemt. For det lå også i hendes natur for lang tid siden at slå utro mænd ihjel eller på anden vis gøre dem ondt. Det var lykkedes en af landsbyens unge kvinder at blive venner med den flyvske ånd som Mayasol nu engang var og da kvinden blev gift med en mand der senere viste sig at være hende utro forsvarede Maya sin veninde ved simpelthen at slå ham ihjel. Da manden var af en magtfuld familie blev Mayasol jaget og til sidst fanget. Ifølge landsbyens legender bragte det dog held at slå en hjortekvinde ihjel. De solgte hende til slavehandlerne i stedet for og hun blev fraget til Bariya. Her blev man enige om at hendes fredsommelige og godhjertede side var noget man så ideelt i en slave, for hvordan skulle sådan en slave kunne deltage i oprør eller lignende? Dog var det ikke ligefrem nærliggende at have en ånd der slagtede utro mænd rendende omkring i et samfund bygget på polygami. Hvilket førte til at de mere eller mindre har banket den side ud af hende. Hun har været hos sultanens familie i flere generationer faktisk og har glemt at hun har andet hjem end drivhuset. For godt og vel et års tid siden fandt hun så Veturn, som hun siden har forelsket sig ret hovedkulds i og svorget at beskytte, selvom det nok mere er ham, der beskytter hende.
Religion: Hun tror ikke på guder, men på at alt i naturen har en ånd, der skal holdes i godt humør for at der er balance i verden. Derfor er hun en ideel gartner. Hun går helt utroligt op i det.
Seksualitet: Straight sikkert xD.
RELATIONER:
Fulde navn: Zaina Naifeh
Alder: Hun er lige blevet tyve.
Køn: Hunkøn
Væsen: Hun er halvt menneske halvt sirene
Status og arbejde: Hun kommer fra den adelige Naifeh-slægt og er Haruns kommende kone.
Udseende: Hun er gennemsnitshøj for en Bariyansk kvinde og er desuden åleslank. Hendes øjne er, til stor forvirring for mange i Bariya, tofarvede. Det ene er dybt blåt, det andet en lige så dyb grøn, hvilket disse folk jo næppe er vant til. Endvidere holder hun sit glansfulde mørke hår kort. Det går hende kun til skuldrene. Hendes læber er ofte malede en rød der grænser til at kunne beskrives som blodig. Hun har et af den slags smil, der ligesom, starter langsomt og så breder sig og lyser hele hendes ansigt op. Hendes hud er brun. Til forskel fra andre i dette land er det dog som om der ligger en eller anden form for strålekrans omkring hende. Det bedste forklaringseksempel jeg kan give er Fleur fra Harry Potter to be honest xD. Hun går meget op i sit tøj og hår og er altid prangende og farvestrålende klædt. Gerne behængt med en masse klirrende smykker.
Personlighed: Hun er først og fremmest en meget åbenhjertet kvinde, der ikke lader sig stoppe af at hun først lige har mødt en person og derfor ikke kan fortælle noget dybtfølt, personligt eller noget folk, der ikke kender hinanden ville se som et upassende samtaleemne. Hun taler til folk hun holder af, som om hun har kendt dem i alle sine tyve leveår og sikkert mere til og samtidig som om de altid har været bedste venner hele tiden. Hun er dybt underholdt af andre mennesker og væsner og elsker at få dem til at fortælle hende alt om sig selv. Ikke som sådan fordi hun har nogen planer om at bruge de ting hun får at vide omkring folk, men hun holder af at have følelsen af at hun /i princippet/ kunne gøre det. Generelt kan hun godt lide at have folk snoet om sin lillefinger, hvilket også er noget af det hun er god til. Hun er nok ret arrogant, hun tænker meget på sig selv og har det med at undervurdere andre mennesker. Hun elsker at være midtpunkt for andre menneskers opmærksomhed og beundring og er nok ret opmærksomhedskrævende generelt. Det er ikke fordi hun har planer om at være den eneste person, der betyder noget i andre menneskers liv og hun er for eksempel klar over, at Harun med tiden kommer til at være omgivet af hustruer. Men hun har tænkt sig at give ham grund til at elske hende mest af dem alle sammen. Hun kan hurtigt komme til at virke ret grænseoverskridende. Hun er meget flirtende af natur og er på ingen måde berøringsangst
Snare modsat. Hun er sådan en type der hurtig bliver ensom og kan synke helt sammen, hvis ikke hun lige føler, at hun får opmærksomhed nok. Hun kan godt lide at føle sig vigtig og magtfuld og har ikke rigtig noget problem med, at Harun ikke selv bryder sig om at tage beslutninger. Hun skal nok hjælpe. Selvom det på den ene side er fordi hun nyder at suge mere magt og vigtighed til sig, er det også fordi hun holder af ham og oprigtigt gerne vil hjælpe. Til gengæld er hun ret doven og der skal være noget i det for hende, før hun rigtig gider at arbejde. Hun elsker skinnende eller på anden vis smukke ting og at omgive sig med disse. Hun er generelt en stor livsnyder og elsker god mad, vin og så videre.
Hun er virkelig beskyttende og kærlig overfor dem hun holder af, hvilket faktisk ikke er ret mange mennesker, og overfor mange andre kan hun være ganske kølig medmindre hun vil have noget fra folk. Hun er måske nok ikke ligefrem sin svigermor og svigerfars drøm, jeg ved det ikke,. Men hun elsker Harun og har ikke noget imod at skulle giftes med ham. Selvom hun driller ham ret meget er det kærligt ment. Hun kan hurtigt komme til at virke meget overfladisk og lettere ditsy, men hun har faktisk ikke noget imod at have dybe samtaler. Det skal bare helst være sent om natten, hvor der ikke er andre omkring hende og den hun snakker med. Hun er nok ret impulsstyret og tænker ikke rigtig over, at de ting hun gør eller siger ofte er sårende. Hun er også ret ligeglad så længe det ikke er nogen af de få mennesker hun holder af, hun kommer til at såre. Hvis det til gengæld er det aner hun ikke, hvad hun skal gøre. Ofte ender hun med at charmere sig ud af en sådan situation fordi hun ikke rigtig kan finde ud af, at deale med konsekvenserne af sine handlinger. Generelt tyer hun for det meste til at løbe fra sine problemer og fejl i stedet for at prøve at løse dem.
Hun kan være virkelig manipulerende. Blandt andet har hun tendens til at begynde at græde, hvis folk bliver vrede på hende, for at få dem til at holde op. Desuden har hun ikke noget problem med at bruge sin tiltrækningskraft til sin fordel
Evt. kendetegn det er vigtigt at have vægt på: Hendes sirenegener har givet hende en utrolig smuk stemme og evnen til at manipulere med folk meget let. You know how it works. Og så hendes karakteristiske øjne selvfølgelig.
Baggrundshistorie: Hun er vokset op som en del af den magtfulde og respekterede Naifeh-slægt. Datter af en respekteret kriger og en sirene han mødte på en af sine rejser og giftede sig med. Hun har altid været en dybt forkælet unge og fået at vide at hun er det mest glorværdige væsen, der nogensinde har betrådt verdens overflade. Hun vidste fra starten af at en kvinde fra Naifeh slægten skulle giftes med arvingen til tronen og siden hun var meget ung har hun vidst at det var hende, der ville blive tale om. Hun er ikke sin fars yndling for ingenting. Hvad mange dog ikke ved om hende er, at hun har været militærsygeplejeske fra hun var sytten til hun blev nitten. Hun så det vel egentlig mest som en måde at se verden sådan som hendes forældre havde gjort. Dette holder hun dog tæt med. Men det er noget der viser, at hun faktisk kan være ansvarsbevidst i vise situationer.
On another note, regner jeg med at hun har kendt Harun også før forlovelsen.
Religion: Rhaena/Enkoro-religionen, men det er ikke fordi hun skænker det særlig meget tanke. Det er bare sådan hun er opdraget.
Seksualitet: Heteroseksuel.
RELATIONER: , ,