Religionen 

Religionen i dette land er polyteistisk, hvilket vil sige, at der er flere guder modsat monoteistisk. Religionens hovedudgangspunkt er balance og at man ikke kan have én ting uden også at have noget der er modsat. Alle guderne er på sin vis to guder i det de består af en mandlig og en kvindelig del, der så er hinandens modsætninger. Ser man statuer af guderne i templer vil de som regel være udhugget således at den ene side af statuen er den mandlige del, mens den anden så er den kvindelige. 

Det allervigtigste af disse sammensmeltede gudepar er livets gudinde Rhana og dødens gud Enkoro. Folket i dette land frygter heller ikke døden på samme måde som det ellers for mange andre er meget normalt. Her ses det stort set blot som en følgevirkning af livet og begyndelsen på noget nyt. Så selvom man sørger når nogen dør er man som oftest også på en måde glade på deres vegne og ved at man møder hinanden igen en dag.

Et par andre guder:

• Arana-krigens gudinde,vis modsætning er kærlighedsguden Verion.

• Solens Gud Tenril og månens gudinde Ydras 

• Helbredelsens og tilgivelsens gudinde Mirana og hævens og sygdommenes gud Svaril.

• Vandets Gud Kepram og ildens guinde Qinra.

• Jordens gudinde Cyrem og vindenes gud Ushin.

Selvom det hovedsageligt er guder fra denne gruppe der bliver tilbedt inde for landets grænser, så kan der være stor forskel på, hvordan guderne bliver tilbedt fra person til person og hvilke guder man subjektivt vægter højest. Selvom Rhana og Enkoro som oftest vil have en høj placering. Mange har små statuetter af de guder de finder vigtigst stående i deres huse. Nogen smukt udskårede og dyrt købte andre kavet af det man nu lige har ved hånden.

​

Et par vigtige traditioner 

Når et barn fødes skal der slagtes noget for at genskabe balance mellem liv og død. Det der bliver slagtet er ofte et dyr som så senere bliver spist, ofte af moderen efter fødslen. Der kan dog også bruges slaver eller sterile kvinder til disse ofringer. De bliver ikke senere spist! Jo højere det nyfødte barns status jo større ofringen (læs mere om dette længere nede i teksten.)

​

Ægteskaber: Disse er som det nok fornemmes på beskrivelsen af resten af verden meget hellige. Vielsen er noget anderledes fra hvad man ellers ser rundt om i denne verden. For selve den rituelle handling er for  folket så hellig og intim at familie og venner ikke har tilladelse til at overvære den. I stedet står en præst og en præstinde for Rhana og Enkoro for  ritterne og brudeparet omgives af levende lys og røgelsesdampe. Der er heller ikke nogen udveksling af smykker blandt det kommende ægtepar. I stedet bliver de begge skåret i hånden og deres blodige håndflader bliver lagt ovenpå hinanden. Så de er ét væsen på samme måde som når guderne der er to alligevel er én. Når dette er gjort bedes der til guderne om et lykkeligt af frugtbart ægteskab og ved ritualets afslutning vasker brudeparret hinandens hænder. De er nu officielt gift og kan slutte sig til de festligheder, som familie og venner allerede har været igang med at holde for dem, siden vielsen gik i gang. Disse fester vare oftest til langt ud på natten, hvor brudeparret så går afsides og gennemfører bryllupsnatten. Mange familier vælger faktisk at rede op til et nygift par udenfor, således at guderne kan overvære handlingen og sikre at ægteskabet bliver frugtbart. 

​

Begravelser: Disse er sjældent lige så højtidelige som andre begravelser. Idet døden ses som noget helt og aldeles naturligt og begyndelsen på en ny rejse er det mere en slags "afskeds og på gensyns"-fest end en fest hvor man sørger over den afdøde. Sorgen giver man lov til at lade folk komme ud med privat, da man generelt ikke vil blande sig i den slags ting. Således er der en periode før begravelsen, hvor den afdødes familie og allertætteste venner bliver ledt til nogle bestemte grotter i det bjerg for vis fod byen er bygget. Her får de lov at sørge og mindes den afdøde i højtidelig stilfærdighed. Mange klipper deres hår og spiser kun meget simpel mad. Til selve begravelsen mindes alle den døde, synger sange til ære for vedkommende og deler deres mest muntre eller gode minder om den afdøde med hinanden, imens de spiser god mad og samtidig sørger for at ofre både mad og vand, således at den døde har nok med til rejsen til de dødes rige, hvor de alle senere skal mødes igen.

​

Overgang fra barn til voksen: Unge mand og kvinder i fjorten femten års ælderen bliver, hvis de er født i en af landets byer, samlet i byens templer. Først har de 3 dages adskillelse fra omverden, hvor de snakker om voksenlivets ansvar og lærer mere om, hvad de egentlig skal resten af livet. Samtidig forsøger man at indgyde dem med egenskaber man gerne ser i dem og de erkender hvilke egenskaber de gerne vil biddrage til omverden med Herefter er der igen en voldsom fest. Ikke en adskilt fest så hvert enkelt overgangsbarn fejres som til en konfirmation, men en samlet fejring af alle de nye der er trådt ind i voksenlivetsrækker. Dette er rundt regnet den eneste type dage, hvor status intet betyder og får fattige børn ingen gaver forventes det at de rige børn deler ud, så de bliver mere generøse. Slaver og slavers børn er dog ikke medtaget i disse højtidligheder.

 

Overgangsritualet i ørkenen: Ørken stammerne har en anden måde at gøre tingene på. Disse børn har alle deres dage levet et barskt liv under den brændende sol med mangel på vand. Deres overgangsritual siges at reflektere dette barske liv meget godt. Her sendes de unge ikke ud i grupper, men i ren og skær ensom og de skal stå i det brændvarme sand til deres fødder gør ondt stort set en hel dag uden vand. Når mørket falder på får de så endelig det livgivende vand og lov til at pleje deres fødder. Dette er et symbol på hvor hårdt livet nogen gange kommer til at være som voksen, men at den unge i sidste ende vil kun klare det. Endvideres siges det at du kan kende en ørkenboer af højstatus på de brandsårsar de ofte har under fødderne, fordi de skal løbe på glødende kul i stedet for at stå i sandet. Fordi det er hårdt at lede et folk og de må ofre så meget for dem             

    

 

Graviditet og tiden efter fødslen:

Disse traditioner er nogen hele landet udfører. Rig som fattig. 

Under en kvindes graviditet er der nogle ritualer der skal ske for at sikre sig et sundt og raskt barn. Disse ritualer er basseret på de guder landet tror på. 

• Det første ritual er at krigsgudinden Arana skal æres ved at en gammel kriger, der har kæmpet mange krige skal velsigne barnet. Dette sker på højlys dag når solen når sit højeste. Måden krigeren velsigner barnet på, er ved at moderens og krigerens blod blandes i en skål, hvorefter de begge bliver malet i ansigtet med det blandede blod. Samtidig med at dette sker, er det vigtigt at manden viser sin hengivenhed og sin kærlighed til kvinden, ved at holde om hende, nusse hende eller noget helt tredje, for at opretholde balancen mellem krigens gud og kærlighedens gud.

• Det andet ritual er at kvinden bæres ud i ørkenen ved solopgang, hvor hun skal sidde hele dagen og bede til solens gud Tenril, og når natten falder på beder hun til månens gudinde Ydras. Kvinden bliver selvfølgelig opvartet imens, men intet må forstyrre den gravides koncentration. Hun får derfor kun det nødvendige mad og drikke for at sikre sig at hverken moderen eller barnet tager skade

• Det tredje ritual er så baseret på helbredelsens og tilgivelsens gudinde Mirana og hævens og sygdommenes gud Svaril. Dette sker ved at en healer vil helbrede en syg og kriminel mand for øjnene af moderen. Det er vigtigt at den kriminelle er blevet kriminel pga. hævn, da guden ellers ikke bliver tilbedt ordentligt. Efter den kriminelle er blevet healet vil han så blive tilgivet for sine handlinger. - det skal dog siges at de fleste blvier sat bag tremmer igen bagefter, men det ved moderen intet om.

• Det fjerde ritual er til ære for vandets gud Kepram og Ildens gudinde Qinra. Først vaskes moderens fødder i det reneste vand hvorefter mandens andre hustruer og husholdning tænder et stort bål som de danser og beder rundt om for at få Qinras velsignelse

• Det femte ritual vil Jordens gudinde Cyrem og Vindenes gud Ushin blive æret. Moderen vil først blive dækket til med sand hvorefter at vindene vil blæse sandet væk fra hendes krop igen.

• Det sjette og sidste ritual er det vigtigste. Det er dette ritual der får barnet til at tage sit første åndedræt. Her æres livets gudinde Rhana og dødens gud Enkoro. For at et liv kan opstå må et andet liv tage sit sidste åndedræt. På denne måde opretholdes balancen. Når moderen går i fødsel vil et liv blive ofret. Des bedre ofre, des sundere barn. Altså ofres et får bliver barnet ikke nær så sundt som en der har ofret et menneske. Denne ofring sker lige ude foran den moderens dør hvorefter ordet "lyf" bliver skrevet på moderens dør. Dette betyder liv på arabisk.

• Efter moderen har født, så er det vigtigt at hun slapper af og bruger alt sin energi på barnet. Derfor er det tradition at mens moderen har været gravid, så har nogen andre arbejdet på en speciel stol til hende som skal bruges til når hun skal amme barnet. Dette er oftest en gyngestol, og materiale og udseende varierer meget alt efter hvilken klasse moderen er en del af.