Sultanen: Sultanen kommer af ædel slægt, og har siddet der i nogle år. Før ham var hans moder sultan og meget dygtig, så han har meget at leve op til. Det var enlig meningen, at hans storesøster skulle overtage magten, men da hun døde under en fødsel, måtte han blive den næste sultan og oplæres hurtigt (af denne grund har han også ændret reglerne, så når sultanens børn når en hvis alder, skal de have undervisning i diverse fag, hvis nu der skulle ske en katastrofe). Dog eftersom han har siddet på magten i nogle år, er han ved at have styr på tingene. Han har magten over hele landet og styrer tingene fra sit palads med nogenlunde sikker hånd.

 

Visirer: Visirer er sultanens rådsmænd og -kvinder, der er til stede for at hjælpe sultanen. De har alle en bestemt plads indenfor et bestemt emne - fx er der en visir indenfor udenlandspolitik, en for krigsførelse, en for alliancer, en for landbrug, en for byggearbejde og så videre og så videre. Der er alskens former for visirer, og sultanen bør stole på dem alle sammen, da de er lidt søjlerne for landet.

 

Hustruer og børn af sultanen (eller mænd, hvis sultanen er en kvinde): Hustruerne af sultanen bor i et stort harem på paladset. Ingen er højere hævet over den anden, og alle hustruer hjælper hinanden med at passe de mange børn, som befinder sig på slottet. Børnene er også alle lige med nogle få undtagelser, som for eksempel det ældste barn, der gerne skulle blive sultan. Grænsen for giftermål er 16 år gammel, hvilket også er den allermindste alder en kvinde kan have, ellers bliver giftermålet set som ikke-gyldigt. 

 

Djinner, troldmænd, spådomskoner: Der findes ikke mange andre væsner end mennesker. De få oprindelige væsner der er, er forbundet med magi; djinner, troldmænd og spådomskoner. Djinner er magtfulde kreaturer, og de fleste prøver at holde deres kræfter skjult fra blandt andet troldmænd, da troldmænd har en forkærlighed for at gøre djinner til deres slaver og bruge deres magiske evner til at blive magiske selv. De fleste troldmænd er ikke magiske i sig selv, men får hjælp fra djinner til at gøre arbejdet for dem. Mange lever på at bedrage folk, især fra omverden, og bilde dem ind, at de har alle mulige evner, men i virkeligheden er det mere eller mindre djinnerne, der gør alt arbejdet. Ikke mange kender denne hemmelighed, og troldmændene ser helst, at de kan få lov til at have det for dem selv i fred. De få djinner der frivilligt hjælper troldmændene, bliver set ned på af de andre, hvis da de ikke ligefrem bliver set som forræddere.
Spådomskoner er lidt af en anden skabning. De er kvinder af en gammel djinnslægt, som er gået over i historien. Alle er forbundet gennem blod, hvor der er den mindste lille smule magi i, der gør dem i stand til at se ind i fremtiden og fortiden, lave profetier og læse teblade og dyreindvolde. Nogle spådomskoner er mere skumle end andre og alle har forskellige signaturer og gøremåder. Disse kvinder er sjældne og beskyttes med alt det, der behøves.

 

Slaver: Slaver er et tegn på rigdom og almægtighed, og de fleste slaver er gaver til sultanen fra andre lande, for at vise deres taknemmelighed og deres bevis på sammenarbejde. Mange slaver er magiske på enten den ene eller den anden måde, og der er ikke ret mange slaver fra Bariya selv. De fleste magiske væsner kommer fra andre dele af verdenen som gaver, som fortalt tidligere. Meget få slaver bliver frie og får deres egen vilje.

 

Rejsende fra ørkenen: Rejsende fra ørken lever og ånder i sand. De er vilde med eventyr, og de fleste bryder sig ikke rigtig om livet i byerne, og de har det med at holde sig mest for sig selv. De fleste bor i små stammer eller jægersamler samfund, der egentlig er ganske fredelige. Desværre bliver de jaget rundt af andre mere farlige typer, der bevæger sig gennem ørkenen, typisk kendt som røvere og andre uvenlige folk, eller bare generelt folk der ikke kan lide ørkenfolk. De rejsende fra ørkenen har nærmest et religiøst forhold til vand, og selvom de også fra tid til anden tilbede andre guder. Folket har derfor et meget specielt forhold til vandets og ildens gud, samt jordens og vindens gud, da grønne områder kan betyde meget for deres overlevelse, og gode vinde betyder, at man ikke bliver fanget i en sandstorm. Stammerne bliver ledet af høvdinger, som passer godt på sit folk. Alle ørkenfolk er ved at være en smule træt af at blive jaget rundt på må og få.

 

Repræsentanter: Mange lande ønsker en alliance med dette rige land og sender gerne gaver af sted dertil, men også repræsentanter til at bo dernede, så de kan have en tættere knyttet bånd med sultanen og landet. Ligesom slaverne er de et bevis på deres loyalitet og taknemmelighed, og repræsentanterne er med til internationale møder (inden for alliancerne) for at sikre sig, at alle partnere skilles tilfredse.