top of page

Bariya

Læs om verdenen hvori spillet foregår

Forestil jer et palads. Et stort, flot palads i alabasterhvid udsmykket med guld og sølv og store runde tårne med kupler af guld. I det øverste tårn består kuplen af glas, så man kan se udover byen, haven og op på stjernerne om aftenen. Rundt om er der høje mure til at beskytte det store palads, og baghaven består af et kæmpe stort drivhus med planter fra alverdens lande.

Indeni er hvert rum en fryd for øjet i sig selv. Især det store bibliotek bliver omtalt med store øjne af beundring, og kuplen af glas er en oplevelse for livet. Der hænger store lysekroner og alle lofter er dekoreret med guldfarver og indskæringer.

Udenom paladsets høje mure er der bygget en by bestående af firkantede huse af gule vægge og flade tage. Byen ligger ved foden af et bjerg, og ellers strækker der sig ørken, så langt øjet rækker. Temperaturen er konstant varm med undtagelse af natten, hvor der kan blive ganske koldt. Det har ikke sneet i flere hundrede år, og det regner kun en smule på et år.

En tyve til tredive minutters gåtur derfra er der en stor kilde, der kommer rindende ned fra bjerget. Vandet er rent og klart, hvilket de bruger til stor fordel. Blandt andet ved hjælp af denne kilde har de fundet ud af, at det er meget sikrere at operere og tilse de syge, hvis de husker at vaske hænder og deres redskaber før og efter brug.

 

Der har altid været en sultan af ædel slægt på paladset, og vedkommende har altid levet overdådigt med sine mange hustruer, børn og vigtige personer fra resten af verden, som vil have en relation med kongeriget. Slaver er et tegn på rigdom og mange hustruer er et tegn på et langt og lykkeligt liv.

I dette land er mænd og kvinder lige. Kvinder er næsten hellige, da de har evnen til at skabe liv, og det ville være en forbrydelse at se ned på, slå, være en kvinde utro eller på anden måde få kvinder til at føle sig uværdige. Desuden hvis en kvinde dør i barselssengen ses det så ligeværdigt, som var det en kriger faldet i kamp. Kvinder kan skilles fra en mand, hvis de lyster, have lov til at reagere over deres egen landsdel, samt have rettigheden over deres børn, hvis de nu skulle blive skilt. Dog hvis en kvinde er steril og har ingen mulighed for at få børn, er der kun en mulighed: Man vil blive ofret til guderne og til det næste liv, der bliver født, da kvinder er det givende liv.

De eneste der ikke har dette privilegier er slaverne. Slaver kommer fra hele verden og er som regel gaver fra andre lande for at vise deres taknemmelighed og deres hengivenhed (der skal dog lægges vægt på, at selvom de er slaver, så behandles kvinderne på lige fod med de mandlige slaver, da de jo stadig er kvinder, og har evnen til at give liv). Slaverne består mest af magiske væsner fra de andre lande, så de har ikke en fri vilje i Bariya, medmindre de er blevet frigivet er deres herre.
Derudover kan man godt se forskellen på rig og fattig. Modsat så mange andre samfund hvor man inde i midten finder den rigeste, og folk bliver fattigere og fattigere, jo længere du går ud mod udkanten af byen, har man samlet de fattige i en del af byen, så besøgende ikke vil blive generet af de fattige.

 

Et giftermål bliver set som en mand og en kvinde med børn, så seksualitet er ikke noget, man råber højt om. Seksualiteter der går udenfor det officielle giftermål vil blive set som en skændsel, og personer, som har en anden seksualitet end heteroseksuel, vil blive begravet levende og dø i deres egen ussel- og elendighed.

 

Udseendemæssigt vil vi i den virkelige verden beskrive dem som mellemøstlige, det vil sige med brunlig hud og mørkt hår. De har som regel også mørke øjne, men da alle folk ikke er ens, er der selvfølgelig nogle, som vil lave udsving udfra dette normale udseende.

Desert Dunes
bottom of page